website templates

STJERNESKÆLV

Foredrag ved Jørgen Christensen-Dalsgaard ,
Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet



Vi har i mange år vidst at nogle stjerners lysstyrke  varierer regelmæssigt, med perioder fra timer til år. Det mest kendte eksempel er nok Cepheiderne, opkaldt efter stjernen delta Cephei, hvis variation kan følges fra nat til nat med det blotte øje.

I de senere årtier er det blevet klart at de fleste stjerner,  inklusive Solen, har tilsvarende svingninger, men som regel af en meget mindre størrelse. I Solens tilfælde drejer det sig om variationer på nogle få milliontedele. 

Ved at observere disse ‘stjerneskælv’ kan vi få information om stjernernes egenskaber, på samme måde som geofysikere bruger seismologi til at studere Jordens indre, og vi kalder derfor dette forskningsfelt ‘asteroseismologi’, fra det græske ord for stjerne.

I de seneste 10 år er feltet eksploderet, takket være observationer fra rummissionerne CoRoT og Kepler. 

Jørgen vil fortælle om nogle af de mange resultater vi har fået fra disse missioner, som har givet os en tidligere helt uset mulighed for at studere hvad der foregår inde i stjernerne. 

Han vil også fortælle lidt om SONG-teleskopet på Tenerife, som har givet helt ny viden om den nordlige himmels klareste stjerne, Arcturus.


Dette fordrag er organiseret af Amatør-Astronomisk Forening.



  1. Tid
    28. september 2017
    kl. 19:00 til 21:00
    Dørene åbner kl. 18:30.
  2. Sted
    Kolding Uddannelsescenter
    Ågade 27, 6000 Kolding
    Lokale: Auditoriet
  3. Entré
    50 kr. pr. person
    For medlemmer af AAF er der gratis entré.
    Der kan betales via MobilePay (23 30 92 39) eller kontant ved døren.
  4. Tilmelding
    Skriv en mail til  foredragdalsgaard@aaf.dk
    Husk at anføre dit fulde navn  
    og antal personer, Auditoriet har begrænset antal af pladser.