Total_solar_eclipse.jpg

 

Den totale solformørkelse i USA, den 21. august 2017

I forbindelse med denne totale solformørkelse har jeg gennem nogen tid planlagt en rejse, således at vi kan få de bedste betingelser for at opleve denne, men samtidigt får mulighed for at opleve smukke og spændende dele af USA til de bedste priser, selv om det sidste har været meget svært, da man virkelig har skruet priserne op ved en sådan begivenhed, da man af erfaring ved, at mange vil strømme til de bedste steder for at få de størst mulige oplevelser og de bedste betingelser for at optage optimale fotos mv. af selve solformørkelsen udover selve den fantastiske oplevelse!

Jeg har søgt yderligere oplysninger hos mine bekendte blandt meteorologer og astronomer i USA.

Disse rejser har jeg planlagt og udført for Astronomisk Selskab og Amatør-Astronomisk Forening siden 1973.

Jeg har valgt et område mellem Rexburg og Idaho Falls i staten Idaho som observationsområde for selve formørkelsen. Det ligger tæt på Yellowstone NP, som vi skal besøge, men selve parken ligger uden for det totale formørkelsesspor.

Jeg har bedt Sinex Rejser, som vi har haft særdelses gode erfaringer med, om at stå som teknisk rejsearrangør – ikke mindst, da vi i 2009 var til den totale solformørkelse i Kina med 220 medlemmer/gæster nær Shanghai. Af disse tog 65 senere med til en tur til Tibet.

Vi har aftalt, at vi giver deltagerne 3 tilbud, som kan kobles sammen til en stor rundrejse, da der givetvis er nogle, der ikke kan få USA-rejsen til at passe med sommerferie, men som forhåbentligt kan få dage fri til selve formørkelsen og turen til Yellowstone N.P.

Der vil så til denne basistur kunne tilføjes en tur via Salt Lake City, Utah til Arizona med besøg på Lowell Observatoriet med et fint Visitor-center. Det var her Clyde Tombaugh i 1930 fandt dværgplaneten Pluto. Herefter besøg ved Meteor Crater (også kaldt Barringer Crater efter en falleret mineraljæger). Der var her Apollo-astronauterne blev trænet inden turen gik mod Månen. Endvidere besøg ved Grand Canyon mm. over Colorado floden til California. Her besøges observatorierne på Mount Palomar og Mount Wilson, og der tilknyttes byrundtur i Los Angeles, Hollywood og Beverly Hills.

Der kan efter dette tilbydes en flot rundtur i San Francisco og omegn.

Vi har med dette søgt at kunne tilbyde en spændende rejse til USA – for at kunne opleve en total solformørkelse, men samtidigt at kunne give rejsen et fantastisk astronomisk indhold og tilføje rejsen et indhold af oplevelser, som man skal opleve, når man besøger denne vestlige del af USA.
Vi kan supplere med individuelle rejser til disse rundture – dels før eller bagefter - tilpasset rejsedeltagernes helt personlige ønsker. Disse tilsluttende individueller bedes aftalt med Sinex Rejser.

 

Vores tilbud til Jer:

1. Den korte tur
2. Den forlængede tur
3. En tillægspakke

 

Tilmelding til turen hos:

Sinex Rejser ApS

Vesterbrogade 14 A, 1.
1620 København V

Tel.: +45 33 88 22 66
Fax: +45 33 88 22 69

e-mail:rejser(at)sinex(dot)dk
www.sinex.dk

Yderligere oplysninger hos:

Knud Strandbæk

Agerland 11
6091 Bjert

Tlf.: 7631 1000
Mobil.: 4040 3700

E-mail: knud(at)strandbaek(dot)net eller
knud(at)stella-nova(dot)net

 

Mvh. Knud Strandbæck
Formand AAF