ESO News 2016

 

ALMA leverer detaljeret billede af planetsystem under dannelse


Tegn på en ny planet i et kredsløb som Jordens omkring ung stjerne

31. marts 2016: Omkring den nære sollignende stjerne TW Hydrae er der planeter under dannelse lige for tiden. På et nyt, detaljeret billede fra ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) ser man skiven med planetmateriale omkring stjernen, og der er et gab lige netop i samme afstand, som Jorden er fra Solen. Det betyder, at en yngre søster til Jorden, men muligvis noget større, måske er ved at dannes her.

 

En lille udkantsgalakse langt, langt ude i Den Lokale Hob


23. marts 2016: En lille galakse med det besværlige navn Wolf-Lundmark-Melotte, eller, blandt venner, WLM hænger her i ensom majestæt langt fra Mælkevejen. Den hører til samme gruppe af galakser som vores egen Mælkevej, det, som vi kalder Den Lokale Gruppe, men den er helt alene ude i udkanten af gruppen. WLM er så lille og så langt borte fra de andre, at den aldrig har påvirket nogen af de andre dusinvis af større og mindre galakser i gruppen - og måske heller ikke andre galakser i hele Universets historie.

Billedet er optaget med ESOs OmegaCAM på VLT Survey Teleskopet.

 

De klare pletter på Ceres ændrer sig

 

16 Marts 2016: Dværgplaneten Ceres har lyse pletter. Vi forventer ikke, at der sker særligt meget nyt på en dværgplanet, men disse her pletter ændrer sig. Dels bliver de klarere i løbet af dagen på Ceres, og dels er der andre, uforklarede ændringer. Det kunne se ud til, at stoffet i pletterne kan fordampe på grund af det varme sollys. Det er spektrografen HARPS på ESOs La Silla observatorium i Chile, som har hjulpet astronomerne med denne uventede opdagelse. Det har ikke været nemt, for Ceres er selv i de bedste teleskoper blot en lille lysplet, set fra Jorden.

 

Ældre stjerner er godt støvede

 

VLTI har haft de stærke briller på, og har fundet støvskiver omkring gamle stjerner, ligesom dem, vi kender omkring de helt unge stjerner

9. marts 2016: En gammel stjerne er afsløret med en ring af støv omkring sig, og nu kan vi for første gang sammenligne med de støvskiver, som omgiver de helt unge, nydannede stjerner - og der er overraskende store ligheder. Det kunne endda se ud til, at der i sådan en nydannet skive omkring en gammel stjerne kan ske en ny generation af planetdannelse. Det er med VLTI (Very Large Telescope Interferometer) på ESOs Paranalobservatorium i Chile, at det er lykkedes at optage det hidtil skarpeste billede af en støvskive omkring en gammel stjerne.

 

I de gravlagte kæmpers rige


2. marts 2016: Hvordan dannes de, disse supertunge, unge stjerner, som er tændte som stjerner for ganske nyligt; begravede dybt inde i de tykke støvtåger her på billedet? De dybrøde gaståger får deres lys fra skjulte stjerner. På den kosmiske scene lever disse sviende varme nytilkomne stjerner kun ganske kort, og hvor de stammer fra er stadig en kilde til forundring. Billedet her, af den enorme tåge RCW 106, er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile.

 

Gennemmønstringen af Mælkevejen med ATLASGAL er afsluttet

 

24. februar 2016: Alt hvad der kan ses af Mælkevejen fra den sydlige halvkugle af Jorden i submillimeter bølgelængder er med på et fantastisk nyt billede, som netop er blevet offentliggjort for at markere afslutningen af projektet APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy (ATLASGAL). APEX-teleskopet i Chile har kortlagt Mælkevejen i finere detaljer end det tidligere er gjort selv fra rummet i området imellem infrarødt lys og radiobølger. Med 12-meter APEX-teleskopet kan astronomerne studere det kolde univers - gas og støv med temperaturer kun en smule over det absolutte nulpunkt.
Læs mere...

 

Ung stjernes korte øjeblik i rampelyset


10. februar 2016: En nydannet stjerne oplyser de kosmiske skyer omkring sig i dette nye billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile. Det er støvpartikler i den enorme sky omkring stjernen HD 97300, som spreder lyset fra stjernen, ligesom en billygte, som skinner igennem tåge. Den effekt danner reflektionstågen IC 2631. Selvom det er HD97300, som er i rampelyset lige nu, er det lige netop det omgivende støv, som vil bevirke, at denne stjernes korte berømmelse fuser ud, for i støvet dannes der nye stjerner, som i fremtiden vil overstråle den, vi ser nu.
Læs mere...

 

 

En flyvende tallerken fra det store kolde bord


Der er uventet kolde klumper i sovsen i en planetskive, fortæller ALMA

3. februar 2016: Klumperne i udkanten af den skive, hvor der dannes planeter omkring en ung stjerne er meget koldere end ventet; -266°C. Klumperne er støvkorn, og skiven har på grund af sin form fået øgenavnet Den flyvende Tallerken. Det er nye observationer med teleskoperne ALMA og IRAM, som med en ny teknik har givet astronomerne denne kolde opdagelse, som måske betyder, at teorierne for skivedannelse skal revideres.
Læs mere...

 

Der er fejet og prydet hos Mælkevejens nabo


27. januar 2016: Mange galakser er stopfyldte med støv, mens andre har enkelte mørke striber af uigennemsigtig kosmisk sod, som hvirvler rundt imellem gasarter og stjerner. Motivet for dette nye billede, som er optaget med OmegaCAM kameraet på ESOs VLT Survey Telescope i Chile, er dog noget ud over det sædvanlige - det er en lille galakse med navnet IC 1613, som har haft rengøringsvanvid! Der er meget lidt kosmisk støv i IC 1613, og det betyder, at astronomerne kan kigge dybt ind i den. Og det er ikke kun et spørgsmål om at holde sig pæn og ordentlig; mængden af støv i en galakse er vigtig for at øge vores forståelse af hele Universet omkring os.
Læs mere...

 

En kvasars voldsomme fødsel


Universets mest lysstærke galakse afslører sine hemmeligheder til ALMA

15. januar 2016: Den mest lysstærke galakse, vi kender i Universet - kvasaren med det mundrette navn W2246-0526 - er så voldsom, at den er i færd med at sprede hele sin forsyning af stjernedannende gasarter væk fra sig. Eller - det var den, den gang Universet havde mindre end 10% af sin nuværende alder. Det er det tidspunkt, hvor vi ser den, og her er de nyeste observationer af den fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).
Læs mere...

 

Sorte Huller - gem jer godt!


Instrumentet GRAVITY har 'First Light' på VLTI

13. januar 2016: Jagten på de sorte huller er hovedopgaven for det nyinstallerede instrument GRAVITY ved ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Ved den første observationsrunde lykkedes det for GRAVITY at kombinere stjernelyset fra alle fire hjælpeteleskoper (AT). Forskerholdet bag er ovenud lykkelige. Holdet består af europæiske astronomer og ingeniører, under ledelse af Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics i Garching. Allerede under de første afprøvninger har det nye instrument markeret sig med en række førstegangssuccesser. Det er det kraftigste instrument, som indtil nu er installeret ved VLTs interferometerdel VLTI.
Læs mere...