Workshop om Solsystemet på Knivsberg

← Tilbage til aktivitetskalenderen

På opdagelse i Solsystemet

Torsdag den 3. september holder Amatør-Astronomisk Forening en workshop på Knivsberg for elever i 7. klasse fra det tyske mindretal. Her skal eleverne arbejde med Solen og planeterne og omsætte de enorme afstande i Solsystemet til en planetsti, som de selv er med til at bygge.

Hvis vejret tillader det, afslutter vi med at kigge på Solen gennem vores solteleskop.

Torsdag den 3. september 2026

  • Kl. 11.45

    Vi mødes ved Knivsberghuset

    Vi mødes og gør klar til eftermiddagens workshop.

  • Kl. 12.00

    Frokost

    Vi spiser frokost sammen.

  • Kl. 12.45

    Vi går til Knivsberghuset

    Efter frokosten går vi tilbage til Knivsberghuset.

  • Kl. 12.50

    Eleverne samles i receptionen

    Michaela tager imod eleverne.

  • Kl. 13.00

    Velkomst og introduktion

    Vi starter med en kort præsentation af Amatør-Astronomisk Forening og introducerer eleverne til eftermiddagens program og aktiviteter.

  • Kl. 13.15

    Gruppearbejde: Lær Solsystemet at kende

    Eleverne bliver inddelt i grupper. Hver gruppe får enten Solen eller en planet som opgave og skal finde en række oplysninger om deres himmellegeme.

  • Kl. 13.45

    Fra viden til planetsti

    Grupperne afslutter deres arbejde og samler de vigtigste oplysninger om Solen eller deres planet på et skilt, som senere skal indgå i vores fælles planetsti.

  • Kl. 13.50

    Hvor langt er der til Solen?

    Eleverne arbejder med planeternes afstande til Solen og omsætter de enorme afstande i Solsystemet til den målestok, vi skal bruge på planetstien.

  • Kl. 14.15

    Hvor store er planeterne egentlig?

    Vi går ud på gårdspladsen og finder sten, der kan repræsentere planeterne i det samme størrelsesforhold som vores planetsti.

  • Kl. 14.45

    Vi bygger en planetsti

    Vi mødes på den store græsplæne ved indkørslen til Knivsberg og bygger sammen en planetsti med pæle. Eleverne præsenterer Solen eller deres planet, og beskrivelserne hænges derefter op ved de enkelte pæle i den rigtige rækkefølge. Herefter følger vi planetstien og får et indtryk af, hvor enorme afstandene i Solsystemet egentlig er.

  • Kl. 15.30

    Tilbage til Knivsberghuset

    Vi går tilbage til Knivsberghuset og afslutter med et gruppefoto og siger tak for denne gang

  • Fra kl. 15.40

    Observation af Solen

    Hvis vejret tillader det, og eleverne har tid og lyst, slutter vi eftermiddagen med at kigge på Solen gennem vores solteleskop.

Kontakt os

Amatør-Astronomisk
Forening